Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

VORES hverdag

VORES hverdag:

På M. C. Holms skolen er hverdagen for vores indskolingsbørn i 0. - 3. klasse fyldt med læring, leg og sjove oplevelser. Skolen har ringetider fra kl. 8.00 til 12.45, og vores dygtige voksne er til stede i klasserne fra kl. 7.50 for at tage imod børnene og sikre en god start på dagen.

For de børn, der er tilmeldt madordningen, serveres der sund og lækker mad kl. 11.20. Dette giver børnene mulighed for at få energi til resten af dagen og styrker fællesskabet, når de spiser sammen. Læs mere om vores madordning via. beredskabsplanerne. (Tryk her) 

Vi er vilde med Playfull Learning, som er en legende tilgang til læring. Denne metode gør det muligt for børnene at lære gennem leg og kreative aktiviteter, hvilket skaber et motiverende og inspirerende læringsmiljø. Børnene engageres i deres egen læring og udvikler både sociale og faglige kompetencer. 

Til skoleåret 25-26 vil hver årgang have én fagdag om ugen, hvor fokus er på forskellige emner og aktiviteter. Dette giver børnene mulighed for at dykke dybere ned i specifikke fag og udvikle deres interesser. Fagene varierer fra årgang til årgang, så der altid er noget nyt og spændende at lære. 

Et spændende element i vores undervisning er forløber ved fjorden, hvor børnene får mulighed for at udforske og lære om det liv, der findes i og omkring vandet – alt det kalder vi OPHAV. Her dykker vi ned i, hvad der bevæger sig, vokser og trives i fjorden. Børnene lærer om forskellige arter, deres levesteder og betydningen af biodiversitet. Link til OPHAV.

Et andet unikt element i vores undervisning og hverdag er MakerSpace, hvor børnene får mulighed for at udforske, skabe og eksperimentere. Her kan de arbejde med forskellige materialer og teknologier, hvilket fremmer deres kreativitet og problemløsningsevner. MakerSpace er et sted, hvor idéer bliver til virkelighed, og hvor børnene kan lære gennem praktisk erfaring. Vi er heldige – vi har nemlig vores helt eget MakerSpace og vores helt egne MakerSpace-eksperter, som inviterer klasser på besøg flere gange årligt – men vi har også et ekstra MakerSpace-univers i Morsø Kommune. Den ligger på Ungdomsskolen, og de lokaler må vi også godt bruge. Heldige os! 

Når skoledagen slutter er SFO’ens pædagoger klar, parat til leg – hvor der er plads, ro og rum til fordybelse, aktive aktiviteter eller læsebog i sanserummet.